Opførelse: Fredag 11. maj kl. 20:00 på Granhøj Dans
Kunstner: Niels Rønsholdt
Medvirkende: SCENATET
Me Quitte
(2012) World Premiere 20”
 
Fanden ser alting på vrangen: I Helvede vendes det gode til ondt, i troldspejlets forvrængning fremstår skønheden ækel. I Me Quitte reflekteres kærlighedssangen over dem alle Ne Me Quitte Pas i et kabinet af troldspejle. I sangene runger Jacques Brel's chanson spejlvendt som tilbagekastede vrangbilleder; en kærlighedsang som den synges i helvede.

Den lykkelige kærlighed er et af de kraftigste idealer i vores kultur. Ikke alene er der en kristen-religiøs reminiscens, kærlighedens lykke er også rygraden i popkulturens livsforståelse. Realiteten er imidlertid på mange måder en anden: Kærligheden er ikke altid det forløsende gode, tværtimod er den i lige så høj grad roden til menneskelig ulykke og fornedrelse: Den er selvisk, uromantisk, ødelæggende, grusom. Den ulykkelige kærlighed er måske endda selve kærlighedens væsen - og ikke dens afvigelse.

Me Quitte består af 10 sange, de første 5 uropføres på Spor Festival 2012.
link