SPOR 2016: WYSI(N)WYG!

SPOR festival 2016 løb af stablen i Aarhus d. 8.-15. maj og præsenterede et overdådigt koncertprogram, et ambitiøst udstillingsprogram og et filmprogram. Under temaet og akronymet WYSI(N)WYG undersøgte festivalen grænsen mellem den fysiske og den digitale virkelighed, og dykkede blandt andet ned i spørgsmålet om, hvor grænsen mellem reproduktion og virkelighed går.  En lang række inden- og udenlandske kunstnere var med til at udfordre og gentænke samspillet mellem lyd, video, performance og scenografi, imens publikum blev inviteret til at lade sig indlemme i sanselige og kontrastfyldte værker.


Årets gæstekurator var det belgiske ensemble Nadar Ensemble.


Program og kunstnere

Til SPOR festival 2016 præsenterede vi en lang række danske og internationale kunstnere:

Lawrence Malstaff (BE), Agostiono Scipio (IT), Nadar Ensemble (BE), SCENATET (DK), asamisimasa (NO), Zachary Oberzan (US), Natacha Diels (US), Rama Gottfried (US), Christian Skjødt (DK), Allessandro Perini (IT), Leo Hofmann (CH), Jessie Marino (US), Stefan Prins (BE), Alexander Schubert (DE), Eva Reiter (AT), Kaj Duncan David (DK/GB), Michael Beil (DE), Jeppe Ernst (DK), Jennifer Walshe (IE), Mirela Ivicevic (HR/AT), Mathias Kranebitter (AT), Vitalija Glovackyte (LT/GB), Michael Cutting (UK) og mange flere.






SPOR 2015: STAGING THE SOUND!
2015 var året, hvor SPOR festival afholdt sit 10-års jubilæum. Det blev fejret i dagene fra den 7.-10. maj i Aarhus med et spækket festivalprogram, hvor årets kunstnere gentænkte og opdatererede opera, musikteater og selve musikhistorien.
Man kunne opleve musik og kunst i nye klæder, da både danske og internationale kunstnere udfordrede og fortolkede de traditionelle praksisser indenfor opera og musikdramatik. Helt nye scenografiske instrumenter blev præsenteret samt 1800-tals Lieder i nye udtryk og genskrivninger af den musikhistorie, vi troede vi kendte. 

Årets gæstekurator var den danske komponist Simon Steen-Andersen.

Program og kunstnere 
Til SPOR festivals 10-års jubilæum præsenterede vi en lang række danske og internationale kunstnere;
Ensemble Adapter (DE), Simon Steen-Andersen (DK), Francois Sarhan (FR), Eivind Buene (NO), Ning (NO), Jennifer Walshe/Grúpat (IR), Simon Løffler (DK), Phill Nilblock (US) & Loré Lixenberg, (UK), Matthew Shlomowitz (UK/AUS), Mette Nielsen (DK), Kammerelektronik (DE), Ensemble Ascolta (DE), Sisters Hope (DK), Niklas Seidl (DE), Christina Messner (DE), Jamie Hamilton (UK) og mange flere... 





SPOR 2014: DO IT ANYWAY! I 2014 hentede SPOR festival inspiration fra den amerikanske musik- og kunstscene, med særlig fokus på New York, der i mange år har været præget af en bred vifte af uafhængige kunstnere. Gennem koncerter, lydinstallationer, performances og workshops lykkedes det SPOR festival at skabe et socialt rum for meningsudveksling mellem publikum og kunstnere. Der var fokus på måden, vi skaber musik sammen og målet var at kickstarte nye samarbejder mellem internationale og danske kunstnere samt skabe en platform for ressourcedeling og udveksling, der kunne demonstrere ny musiks potentiale på samtidskunstscenen.

Årets gæstekurator var den London-baserede komponist og performer Jennifer Walshe.

I 2014 kunne SPOR festival præsentere både danske og internationale kunstnere herunder; Christian Winther Christensen (DK), Cikada String Quartet (NO), David Bird (UK), James Andean (FI), James Saunders (UK), Jennifer Walshe (IR), Jens Peter Møller (DK), Jeppe Just Instituttet (DK), Jessie Marino (US), Jonathan Marmor (US), Juliana Hodkinson (UK), Kaj Duncan David (DK), Lasse Schwanenflügel Piasecki (DK), Marianthi Papalexandri-Alexandri (GR), Mark Knoop (AUS), Martins Baumanis (LV), Mimitabu (SE), Morten Riis (DK), Niels Rønsholdt (DK), Object Collection (US), Paul McGuire  (IR), Pe Lang (CH), Regin Petersen (DK), SCENATET (DK), Serge Vuille (CH), Simon Løffler (DK), Tony Conrad (US), Ylva Lund Bergner (SE) m.fl.





SPOR 2013: TACET! inviterede publikum udenfor i musikkens randområder, hvor de kunne lytte til musikalske fragmenter, høre musik med tænderne, og opleve nye værker i spritnye koncertformer. Årets tema var forholdet mellem lyd og kontekst – mellem lyden og alt det, der ligger uden for lyden-i-sig-selv, som fx stilhed. Her kunne publikum opleve, hvordan stilhed og lyd nådesløst udstillede hinandens grænser og skærpede folks høresans!

SPOR 2013 kunne igen præsentere danske såvel som internationale kunstnere som Sarah Nemtsov (DE), Yannis Kyriakides (CY), Manos Tsangaris (DE) Simon Steen-Andersen (DK), Claudia Molitor (UK), Niels Rønsholdt (DK), Århus Sinfonietta (DK), Martyna Poznanska (PO), Enno Poppe (DE), Kirsten Reese (DE), Jacob Kirkegaard (DK), Crys Cole (CA), Kroger Kvartetten (DK), Erik Bünger (SE), Ernst Surberg (DE), Håkon Stene (NO), SCENATET 2013 (DK), Lula Romero (ES), Christian Winther Christensen (DK), Petteri Pitko (FIN), Abel Paúl (DE), Simon Løffler (DK), Matthias Schack-Arnott (AUS), Duo Cacio e Pepe (DK/ES), Karolina Öhman (SE), Klaus Lang (AU), Marianthi Papalexandri-Alexandri (GR), Wolfgang Heiniger (CH) og Seth Kim-Cohen (US).






SPOR 2012: SPEAK UP præsenterede kunstnere fra hele verden med kompositioner, installationer og performances relateret til årets tema: Folkekultur. Festivalen reflekterede over kulturelle opfattelser og ideologiske strømninger for at diskutere samfundsaktuelle problemstillinger i en kunstmusikalsk optik. Nutidens strømninger blandedes med gamle, og måske glemte, traditioner, mens begreber og fænomener som protestdemonstrationer, passiv konsumerisme og støjkunst blev sat under (k)ærlig lup.
SPOR 2012 præsenterede en lang række værker af anerkendte danske og internationale kunstnere – unge talenter såvel som etablerede kunsterne: Marina Rosenfeld (US), Bent Sørensen (DK), Johannes Kreidler (DE), Franck Leibovici (FR), Dreamers Circus(DK), Elle-Mie Ejdrup Hansen/Marie Højlund (DK), Simon Christensen (DK), S.L.Á.T.U.R. (IS), Eyvind Guldbrandsen/Jullie Hjetland (NO/DK), Hugo Morales(MX/NL), Hafdis Bjarnadottir (IS), Pascal Jardry (SE)/Anna Koch (SE)/ClaudiaMolitor (UK), Trio Gàman (DK), Kaj Aune (DK), Teitur (FO), Ensemble Zwischentöne (DE), Kundi Bombo (DK) LinaLapelyte (LT/UK), Anat Ben-David (UK/IL), SCENATET(DK) og Valerie Tevere & Angel Nevarez (US).





SPOR 2011: TOUCH ME var 4 dage med sansefyldte musikalske udfordringer. Vi satte spot på kropslighed i ny kompositionsmusik og lydkunst, og undersøgte relationer mellem lyd, bevægelse, sansning og krop. Publikum oplevede blandt andet kroppen blive til et resonansrum, og de så kroppen tage form af en lydskulptur. Musikere blev presset til fysisk umulige og ukontrollerbare handlinger. Gæstekuratorer på SPOR 2011 var 3 førende institutioner fra Berlin: Kammerensemble Neue Musik, Singuhr Hörgalerie og Ausland.

SPOR 2011 præsenterede kunstnere fra hele verden: Benoit Maubrey (US/DE), Bent Sørensen (DK), Ellen Fellmann (DE), Joanna Bailie (UK/BE), Joel Cahen (IL/UK), Juliana Hodkinson (UK), Kammerensemble Neue Musik Berlin (DE), Lynn Pook (FR/DE), Mette Ingvartsen (DK), MoHa (NO), Pelle Gudmundsen-Holmgreen (DK), Simon Steen-Andersen (DK), Sven Åke Johansson (SE/DE), Voz Nueva (DK) og mange flere. 





SPOR 2010 var en festival af ’eksploderet musik’. Fra fredag 7. maj til søndag 9. maj oplevede publikum musikalske værker, som demonterede og udfordrer det musikalske udtryk gennem andre medier: Bevægelsen, omgivelser og det visuelle. SPOR 2010 blev kurateret af den britiske komponist Joanna Bailie (f. 1973, bosat i Brussel). Fokuset var musikalske oversættelser, som ikke blot handler om at mime, men snarere om at forstærke musikkens udtryk gennem andre praksisser.


SPOR 2010 præsenterede komponister, ensembler og lydkunstnere fra ind- og udland: Peter Ablinger (AT), Trond Reinholdtsen (NO), Mozart, Åsa Stjerna (SE), Jacob Kirkegaard (DK), Morten Riis (DK), Jana Winderen (NO), Aarhus Sinfonietta (DK), SCENATET (DK), Trio Aristos (DK), Tape That (BE/NE), David Helbich (DE), Páll Ivan Pálsson (IS), Christopher Fox (UK), Jonas Olesen (DK), Helmut Lachenmann (DE), Xavier Le Roy (FR/DE) og mange andre.


SPOR 2009 fandt sted  7., 8., 9. maj. Musikken blev sluppet løs i Århus byrum og de tre festivaldage bød på gaderåb i Den Gamle By, værker i byens rum, georgisk mandskor i det fri og meget andet. SPOR 2009 blev kurateret af komponisten Bent Sørensen. Med afsæt i den  menneskelige stemme og det offentlige byrum havde  Sørensen sammensat et program med såvel unge lovende som internationalt anerkendte komponister fra ind- og udland.




SPOR 2008 var et 24 timers eksperiment med koncerter, lydinstallationer, videokunst, workshops, bespisning og overnatning. Festivalen startede fredag d. 9. maj kl. 16:00 og sluttede præcis 24 timer efter – lørdag d. 10. kl. 16:00. Det foregik altsammen i Musikhuset Aarhus.
SPOR 2008 præsenterede Rebecca Saunders (UK), Bent Sørensen (DK), Hanna Hartmann (S), Brandon Labelle (US), Carl Emil Carlsen (DK), Steven Roden, Jacob Kirkegaard (DK), Vienna Vegetable Orchestra (Au), Staalplaat Soundsystem (NL), asamisimasa (N), Curious Chambers Players (S), DYGONG (DK), SCENATET (DK) og Aarhus Symfoniorkester (DK).



SPOR 2007 fandt sted fra d. 10. til d. 13. maj og blev kurateret af Anna Berit Asp Christensen og Anne Marqvardsen. Under titlen COMPOSING WHAT? udfordrede festivalen den traditionelle koncert-form og søgte efter alternative og eksperimenterende formater. SPOR festival 2007 udforskede komponistens rolle som performer samt deltagelse og engagementet - fra kunstner såvel som publikum.

SPOR 2007 præsenterede en række af de bedste danske og internationale kunstnere inden for deres respektive felt: Christian Marclay (USA), Zeena Parkins (USA), Ikue Mori (USA) Natasha Barrett (No), Benedict Mason (UK), Cecile Babiole (F),  Kaj Aune (No), djTRIO, Atau Tanaka (Ja), Ivo Nilsson (S), SENSORS_SONICS_SIGHTS (F/Ja), Frank Ollu (F), erikm (F) and Jennifer Walshe (Ir), Jacob Anderskov (DK), Bjørn Svin (DK), Juliana Hodkinson (DK), Maria-Laurette Friis (DK), Jonas Olesen (DK), Jakob Riis (DK), Henriette Groth (DK), Braad Owe (DK), The Ghettoblaster Ensemble (DK), Ensemble 2000 (DK) and Aarhus Symphony Orchestra (DK).







SPOR 2006 fandt sted fra d. 4. til d. 7. maj og blev kurateret af den britiske komponist Edward Jessen. SPOR festival 2006 havde fokus på lydens evne til at fortælle sin helt egen historie.







Den første SPOR festival fandt sted fra d. 4. til d. 8. maj 2005 og blev kurateret af den danske komponist Niels Rønsholdt.