Opførelse: Teater Katapult, lørdag 13.5 kl. 20:00
Call for Proposals Koncert
 
Murat Çolak, Kanal
Kanal er en komprimeret rejse gennem luftkanalerne i en monumental natklub.

Caroline Louise Miller, Vivarium
I en bizar, sanselig performance gøres kødfulde frugter til medium for en undersøgelse af menneskets begær og besættelse af hverdagens materielle goder. Mens to performere, som en slags begærlige kirurger, dissekerer de saftige frugter med diverse redskaber, opstår nye og uventede relationer mellem forskelligt organisk stof; den kirurgiske præcision bliver langsomt til en intim og sanselig dans, og frugtens og menneskets kød bliver til ét. Det hele gengives i et grotesk format - transmitteret af kontaktmikrofoner og kameraer monteret på de to performeres hænder.

Nico Sauer, The AcouSuit

The AcouSuit af Nico Sauer er verdens første beklædningsgenstand, skabt med det formål at lyde godt. 


Med AcouSuit introduceres banebrydende teknologi, som gør beklædningsgenstanden i stand til at reflektere og forandre lydens bølger og dermed genskabe dine lydlige omgivelser. Hvor end livet bringer dig hen, vil det lyde lige præcis, som du ønsker. 


Din lydlige stil bliver til dit andet sæt hud.


Hver enkelt AcouSuit er unik og produceres i overensstemmelse med ejerens lydlige præferencer, som bestemmes igennem en sofistikeret psyko-akustisk test. Derved modelleres en unik form ud af letvægts-skum. Dragtens skræddersyede struktur og form absorberer og destruerer uønskede lydbølger og reflekterer en betydeligt mere behagelig lyd til dig og dine omgivelser. 


Hvor end du går hen, så er lyden din.


Alexander Khubeev, The Hum
Alexander Khubeevs værk The Hum udforsker et mystisk og enerverende lyd-fænomen - en lav-frekvent, brummende lyd, som af uvisse årsager kun kan høres af nogle. Rumlende lydoptagelser og et special-bygget instrument med hverdagsobjekter sætter scenen for et gådefuldt lyd-univers, hvor forbindelsen mellem instrument og performer nærmest er usynlig. Hvordan opstår den summende lyd, og hvor kommer den fra?


Værkerne er bestilt af SPOR festival i forbindelse med festivalens Call for Proposals 2017


> A Flock of Stones


> Martin Andreas Hirsti-Kvam (NO)