VIL DU VÆRE FRIVILLIG PÅ SPOR FESTIVAL 2018?


Banker dit hjerte for lyd- og tonekunst? Har du lyst til at blive en del af drivkraften og fællesskabet bag en af Europas mest nyskabende festivaler? Og vil du med bag festival-kulissen og bidrage til Aarhus’ blomstrende kulturliv? Så er det måske dig, vi leder efter!


Som frivillig på SPOR festival 2018 vil du for det første have fri adgang til hele festivalens mangfoldige program og mulighed for at opleve visionære og inspirerende koncerter. For det andet får du igennem det frivillige arbejde mulighed for at: 

Udvide dit netværk inden for musikkens og lydkunstens verden.

Blive en del af et super stærkt festivalteam, der brænder for at skabe en nytænkende, eksperimenterende og  inspirerende festival i fællesskab.

Arbejde med en række spændende nationale og internationale kunstnere inden for nutidig lyd- og tonekunst.

Opbygge værdifuld erfaring og indsigt i arbejdet bag festivalen som kulturbegivenhed – og dermed få boostet dit CV.


Arbejdsopgaverne som frivillig spænder vidt og bredt – lige fra assisterende opgaver i forbindelse med diverse produktioner/installationer/koncerter, musiker- og publikumspleje, informations- og kommunikationsarbejde, billet- og barsalg, mv. Vi tilpasser arbejdstiden til dine behov, men forestiller os at du har minimum 8 timer til rådighed. 

Som frivillig på SPOR repræsenterer du en uundværlig arbejdskraft, der står som afgørende forudsætning for festivalens succes.


Festivalen løber af stablen fra d. 3. - 6. maj 2018.


Er du interesseret eller sidder du inde med spørgsmål?

– Så tag endelig kontakt på info[a]sporfestival.dk eller pernille[a]sporfestival.dk


Du kan desuden læse meget mere om festivalen, årets tema og de deltagende kunstnere her på hjemmesiden!


Vi håber på at høre fra DIG!