NYHEDSARKIV

< previous | next >

  • 11.06.: SPORs nye projekt 'SPOR New Music School' er blevet udvalgt af Aarhus 2017 Fonden som et af 44 strategiske projekter, der støttes i den første finansieringsrunde med et tilskud på 250.000 kr. til research- og udviklingsfasen i 2014.
    Projektet involverer en lang række danske og internationale partnere, som Aarhus Musikskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Huddersfield Contemporary Music Festival, Dansk Komponist Forening m.fl., som vil tage del i arbejdet med at udvikle nye innovative undervisningstiltag inden for det kompositoriske festval rettet mod børn.


  • 05.05.: SPOR 2014 festival program er ude nu. Læs det her


  • 29.04.: SPOR festival 2014 åbner med drama og drinks. Læs mere her


  • 13.03.: SPOR festival 2014 offentliggør omfattende program. Læs mere her


  • 20.02.: SPOR 2014 inviterer til den første Music Hackathon nogensinde i festivalens historie. Læs mere her


  • 16.01.: Efter det største antal værkforslag til SPORs tilbagevendende begivenhed 'Call for Proposals' nogensinde, offentliggør festivalen nu de seks første kunstnere til SPOR 2014. Læs mere her



  • 06.01.: SPOR festival søger praktikant til produktion i foråret 2014. Læs mere her



  • 14.10.: SPOR søger en PR/kommunikationsmedarbejder (løntilskudstilling) per 1. december 2013.

    Læs mere her.


  • 07.10.: CALL FOR PROPOSALS til SPOR festival 2014.

    Læs mere om hvordan du får dit værk med på SPOR 2014 her.


  • 01.10.: Gæstekurator for SPOR 2014 er den internationalt anerkendte komponist og performer Jennifer Walshe (IR, 1974).

    Læs mere her.



  • 20.05.: SPOR 2013 i pressen

    Vi opdaterer løbende vores presseside. Følg med her og læs om de mange koncerter og installationer på SPOR festival, lyt til DR og 24syvs radioreportager, interviews og indslag fra SPOR 2013.

    Lyt fx til to koncerter fra SPOR 2013 på DR her



  • 14.05.: SPOR 2013 var en succes

    I dagene fra den 9.-12. maj indtog talentfulde kunstnere, komponister, performere og musikere Aarhus med nyskabte instrumenter og alverdens dragende toner og lyde. Et fantastisk publikum med spidse ører sluttede sig til, sammen med hårdt arbejdende teknikere og en masse seje frivillige hjælpere. I dag sidder vi på SPORs kontor og tænker tilbage på fire fantastiske dage i Aarhus. Tusind tak til alle, der var med til at gøre SPOR festival 2013 til en stor succes! Vi glæder os allerede meget til næste år!

    Fantastisk stort fremmøde i år
    SPOR festival fik en flot pressedækning i år af både danske og udenlandske medier. Men det overgår dog langt fra vores store begejstring over alle de fantastiske publikummer, som mødte op, lyttede koncentreret og efterlod sig rungende klapsalver i salen på Granhøj Dans og rundt omkring på SPORs mange andre venues i Aarhus. Som Aarhus Stiftstidende skrev mandag morgen efter en veloverstået festival, var der ’kødannelse’ til flere installationer og performances på festivalen. At så mange mødte op til koncerter, installationer og performances, ser vi som et opmuntrende tegn på, at ny musik og lydkunst i disse år virkelig formår at tale til et bredt og mangfoldigt publikum.

    Hverken tørt, svært eller kedeligt
    SPOR 2013 viste os, at ny kompositionsmusik hverken er kedeligt, tørt eller svært; tværtimod! Både de unge og de mere etablerede komponister og kunstnere, de nye kompositioner, lydinstallationer og udtryksformer rørte både øjne og ører, lattermuskler og tårekanaler. Ja, alle sanser kom på fire dages hårdt, men stimulerende arbejde. SPOR arbejder hvert år for at præsentere og formidle den nyeste musik og lydkunst fra ind- og udland på allerhøjeste kunstneriske niveau. Det synes vi lykkedes rigtig godt i år.

    På vores nye facebook side, kan du se alle billederne af de spændende værker, af publikum og kunstnere på SPOR 2013. Du finder siden her.
     
    Vi håber at se dig til SPOR 2014! God sommer!
    De bedste hilsner fra SPOR festivalteam 2013



  • 12.05.: 5 ud af 6 stjerner til åbningskoncerten

    Åbningskoncerten med Århus Sinfonietta, Sarah Nemtsovs betagende værker og Simon Steen-Andersens spektakulære Black Box Music blev blandt andet begavet med hele 5 ud af 6 stjerner af Aarhus Stiftstidende under overskriften ’Et columbusæg i box’. Black Box Music blev betegnet med ord som ’en kollektiv hit-oplevelse’ og  'med elegance, vid, humor og dramafortælling er værket et Columbusæg, [...] og det er ikke muligt at komme efter det med endnu et forsøg.' Opførelsen af Sarah Nemtsovs værk også på åbningskoncerten blev kaldt et ’et rigtigt SPOR-nummer - i høj udførelseskvalitet’



  • 09.05.: SPOR 2013 er skudt i gang!

    SPOR 2013 skyder festivaldagene i gang med lakridspiber og en lille skarp i den store kofferdam på Aarhus Havn i dag!
    Planlæg dine festivaldage her!



  • 04.05.:

    Varm op til SPOR festival allerede idag ...

    ... sammen med det australske percussionisttalent Matthias Schack-Arnott, som optræder på SPOT idag lørdag den 4. maj kl. 14:00 i Den Rå Hal på Godsbanen i Aarhus med soloperformancen 'Fissures'. Det bliver uden tvivl en mørk, flygtig og overjordisk oplevelse! Læs mere her




  • 01.05.: Yannis Kyriakides gæster SPOR 2013

    SPOR festival for contemporary music and sound art & Rum46 glæder sig over at kunne præsentere Yannis Kyriakides (CY) i Aarhus fra den 9. – 12. maj under den årlige SPOR festival

    Læs pressemeddelelsen



  • 19.04.: SPOR festival tilføjer 13 nye navne til programmet

    SPOR festival glæder sig over at tilføje Taku Sugimoto, Anna Katrin Egilstrød, Simon Roy Christensen, Kaj Duncan David, Jens Peter Møller, Allan Gravgaard Madsen, Jeppe Ernst, Sandra Boss, Christian Tscherning Larsen, Sofia Fuss, Emilia Makowka, Marie Sønderskov og Jeppe Ernst til dette års program!

    Lørdag den 11. maj indtager Mejlgade for Mangfoldighed Mejlgade i Aarhus med masser af musik og events – og nu også med et spændende lyd- og tonekunst program kurateret af Dansk Institut for Elektronisk Musik (DIEM) og SPOR festival.

    SPOR festival indtager udstillingsstedet SpLab i Mejlgade den 11. maj fra kl. 12-17 med koncerter og installation af unge lokale talenter fra Dansk Institut for Elektronisk Musik (DIEM) og Det Jyske Konservatorium.

    Her vil man kunne få et øreåbnende indblik i den nyeste lyd blandt fremtidens kreative lyd- og tonekunstnere.

    Midt på dagen vil der på SpLab være artist talks med en række af SPOR’s kunstnere fra årets ’Call for Proposals’: Erik Bünger, Christian Winther Christensen, Lula Romero, Abel Paul, Crys Cole, Martyna Poznanska.

    Se hele programmet for SPOR på Mejlgade for Mangfoldighed her: http://bit.ly/112kve9



  • 14.03.: SPOR offentliggør overdådigt program for 2013!

    I dag offentliggør SPOR festival et internationalt udstillings- og koncertprogram spækket med udendørs og indendørs lydkunstinstallationer, performances, spritnye koncertformer og kompositoriske eksperimenter udført af anerkendte såvel som unge talentfulde komponister og kunstnere fra den internationale og danske scene. For 8. år i træk bringer SPOR festival nye toner og medrivende lyd til Aarhus, der kan få enhver til at spidse ører. I år fra den 9. til 12. maj.

    Simon Steen-Andersens Black Box Music for første gang i Danmark
    SPOR festival åbner dørene for et lydligt overflødighedshorn torsdag den 9. maj med Danmarkspremieren på den internationalt anerkendte og prisvindende komponist Simon Steen-Andersens (DK) Black Box Music. Et værk, der siden 2012 har været på turné i det meste af verdenen, og som er længe ventet her i
    Danmark. SPOR præsenterer også multitalentet Sarah Nemtsovs (D) imponerende værk A LONG WAY AWAY. Passages, hvor tre kammermusikcyklusser kombineres og skaber et helt nyt værk til åbningskoncerten torsdag aften. Dette efterfulgt af den unge og
    nyligt debuterede komponist Simon Løfflers (DK) performance, c, som publikum skal høre, ja… med tænderne!

    Ambitiøst udstillingsprogram i 2013: SPOR indtager Aarhus Havn
    Hver dag fra den 9. til 12. maj vil man på forskellige steder i Aarhus kunne opleve hele 5 sanseudvidende lydkunstudstillinger. Bl.a. har den tyske kunstner Kirsten Reese skabt et værk til SPOR festival på Aarhus Havn i en undersøisk lyddæmper (en såkaldt Kofferdam), som normalt bruges på havets bund til at beskytte havdyr mod høreskader. Reese forelskede sig straks i denne gigantiske orange konstruktion på sin researchtur til Danmark og har skabt et fantastisk spændende værk til den gigantiske konstruktion, som publikum kan kravle ind i og lade sig rive med af en unik kunstnerisk fortolkning af verden under havet.

    Miniaturer, malertape i klaveret og fragmentkoncert
    SPOR 2013 præsenterer desuden en række af de helt store internationalt anerkendte komponister – publikum kan glæde sig til at opleve Enno Poppes (DE) spændende værk for virtuelt hammondorgel og den første danske store præsentation af Manos Tsangaris (DE), som gæster SPOR med sin miniature festival, samt græsk-hollandske Yannis Kyriakides, som også præsenteres for første gang i Danmark med både udstilling og live opførelse.

    Den danske scene er også stærkt repræsenteret i år med bl.a. en uropførelse af Niels Rønsholdts værk Me Quitte. Me Quitte består af 10 sange, hvoraf de første fem blev uropført på SPOR festival 2012 og mødt med begejstrede reaktioner fra publikum og anmelderne. Derudover glæder SPOR sig over at kunne
    præsentere Christian Winther Christensens værk Six preludes, som bliver opført på et flygel, der er tapet ind med malertape fra top til tå; samt en medrivende koncert fuld af forskellige fragmenter fra strygekvartetværker gennem tiderne – blandt andet Hans Abrahamsens 4. strygekvartet. SPORs gæstekurator Juliana Hodkinson (UK) har sammensat den fragmenterede koncert.

    Læs hele pressemeddelelsen her



  • 11.03.: Dansk mesterværk har været næsten et år om at komme til Danmark

    Simon Steen-Andersens Black Box Music har turneret i det meste af verden og kommer nu endelig til Danmark, når værket opføres på SPOR festival i Aarhus den 9. maj.

    Den internationalt anderkendte og prisvindende komponist Simon Steen-Andersen er én af de mest succesfulde danske
    komponister fra sin generation. Hans verdensberømte værk, Black Box Music, havde premiere i Darmstadt i Tyskland i juli
    2012. Siden er det blevet opført i flere steder i USA, Canada, England, Norge, Schweiz og England (blandt andet på Huddersfield Contemporary Music Festival). Og i maj får værket nu endelig sin Danmarks premiere på SPOR festival i Aarhus.

    Læs mere om åbningskoncerten med Black Box Music her
    Sniglyt og se værket på Vimeo



  • 12.02.: Website for SPOR 2013 er online!

    Tjek det ud og læs om året tema



  • 19.11.: SPOR søger praktikant

    Brænder du for samtidsmusik og – kunst, og vil du arbejde med festivalproduktion og kommunikation, så tilbyder SPOR et udfordrende praktikophold i foråret 2013. Læs mere her.



  • 18.09.: SPOR 2013: OFFENTLIGGØRELSE AF GÆSTEKURATOR OG TEMA

    Efter en succesfyldt og velbesøgt festival i maj 2012 er SPOR nu godt i gang med planlægningen af 2013-festivalen. Det er med stor glæde og forventning, vi nu kan offentliggøre næste års gæstekurator og tema:

    Gæstekurator for 2013 er den internationalt anerkendte komponist Juliana Hodkinson. Juliana Hodkinson har i sin partiturmusik arbejdet med at tematisere og udfordre relationerne mellem musikere, notationsformer og koncertsalskonventioner, i store og små formater. De seneste år har hun i stigende grad arbejdet interdisciplinært med at iscenesætte musik og lyd i diverse kontekster. Hendes virke som skribent er ligeledes anerkendt og i akademisk sammenhæng har hun skrevet en ph.d. om stilhed. Hodkinsons værker bliver opført i det meste af verdenen - fra Storbritannien, hvor hun er opvokset, og Berlin, hvor hun i dag er bosat, til Australien og Japan.

    I tæt samarbejde med SPOR’s kunstneriske ledere Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christensen har Hodkinson udviklet temaet for SPOR 2013.
    Festivalens tema og kuratoriske udgangspunkt sætter fokus på relationen mellem lyd og kontekst, herunder stilheden.

    Juliana Hodkinson udtaler:
    Jeg er meget spændt og føler mig privilegeret over muligheden for at kuratere SPOR festivalen i 2013. Vi arbejder på at præsentere en intens oplevelse af lyde omhyggeligt placeret i forskellige kunstneriske og urbane kontekster i Aarhus.

    Kontekst har altid været en af mine passioner, og i det hele taget en afgørende impuls til at arbejde kunstnerisk med lyd. SPOR 2013 vil udforske sanselige og kunstneriske oplevelser gennem lydlige eksperimenter, se på de måder hvor lyden indgår i forskellige kunstneriske sammenhænge - som koncertmusik, som offentlig kunst, som objekt-installation, som instrument, som performance. SPOR 2013 vil tematisere, hvordan musik og kontekst er co-afhængige - et forhold, som undertiden lader dem fusionerer men også peger på deres grænser.

    Programmet og dets fokus på at lytte vil tage os i retning af grænser og kanter - af stilhed, lyd, musik, perception og kunstneriske kategorier - og vi vil finde os selv omringet af miniaturer, aforismer, rester og spor.

    Sæt kryds i kalenderen og vær beredt til næste SPOR festival der finder sted den 9.-12. maj 2013 i Aarhus.





  • 01.05.: Det islandske komponistkollektiv S.L.A.T.U.R. tager hul på årets festival med en alternativ musikalsk happening. Det sker nu på lørdag, når de fem islændinge indtager en anden musikalsk begivenhed i Aarhus, nemlig Spot festivalen.
    S.L.Á.T.U.R. arbejder med lydeksperimenter, animeret notation og performancekunst. Mød op ved Glascontaineren på Godsbanen nu på lørdag kl. 16.00 og få et smugkig ind i S.L.Á.T.U.R.'s univers.
    Se www.spotfestival.dk

  • 15.03.: Programmet for SPOR 2012 er nu offentliggjort!

  • 16.02.: Så er SPOR 2012-sitet online! Tjek det ud og følg med den kommende tid hvor mere info om kunstnere, værker og gæstekurator samt program for festivalen følger
  • 28.01.: Gæstekurator for 2012 er den internationalt anerkendte komponist Lars Petter Hagen (NO). Festivalens tema og kuratoriske udgangspunkt vil være ‘folkekultur’ og en opsigtvækkende eftersøgning af den nordiske folkesjæl og kultur.

  • 20.12.: Juryen for SPORs 'Call for proposals' har nu valgt de 5 forskellige værker, som skal realiseres på SPOR 2012. Læs mere her
  • 12.10.: Læs mere om deadline, honorar og betingelser for SPORs CALL FOR PROPOSALS 2012 her
  • 27.06.: Gæstekurator for 2012 er den internationalt anerkendte norske komponist Lars Petter Hagen. Hagen gør sig bemærket ved en lang række opførelser på store internationale festivaler og arbejder jævnligt med de bedste ensembler i Europa. I tillæg til dette har Lars Petter Hagen også haft stor bevågenhed og succes som kunstnerisk leder af toneangivende festivaler som Ultima Oslo Contemporary Music Festival, Happy Days og Nordic Music Days.
    I tæt samarbejde med SPOR’s kunstneriske ledere Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christensen har Hagen udviklet temaet for SPOR 2012.
    Festivalens tema og kuratoriske udgangspunkt vil være ‘folkekultur’ og en gennemgribende og helt sikkert opsigtsvækkende eftersøgning af den nordiske folkesjæl og kultur.
  • 27.06.: Sæt kryds i kalenderen den 10.11.12.13. maj 2012 - vi ses til SPOR festival 2012!
  • 01.06.: Se billeder fra SPOR 2011 her
  • 06.05.: På lørdag vil der være mulighed for at opleve "Analogue" på Teater Reflektion for 45 dkr. kl. 15.45, 15.15 og 16.45
  • 28.04.: Een uge til årets SPOR festival - varm op med festivalens to ledere i P1-programmet Kulturnyt. Hør indslag her
  • 12.04.:

    Årets festival kickstartes ondsag d. 4. maj kl. 17:00 på Aarhus Kunstbygning med fernissering på Bernhard Leitners 'HEADSCAPES'. Alle er velkomne!

  • 30.03.:

    Programmet for SPOR 2011 er nu offentligt! Tjek det ud her på sitet

  • 25.03.:

    SPOR festival og Entréscenen indbyder til 5 dages intens workshop med Koreograf Mette Ingvartsen. Worshoppen finder sted på Entréscenen, Aarhus C den 2. - 4. maj samt i weekenden 7. - 8. maj 2011 fra kl 10.00 til 16.00. Søndag åbnes dørene til workshoppen fra kl 11.00 – 12.00 hvor interesserede får mulighed for at få et indblik i arbejdet.
    Workshoppen koster 300 kr og henvender sig til koreografer og dansere, der beskæftiger sig professionelt med dans.
    Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet. For tilmelding og yderligere spørgsmål kontakt SPOR festivalens producent Anne Bøgh: production@sporfestival.dk
    Læs mere her

  • 05.03.:

    SPOR 2011 sitet er nu offentligt, og du kan allerede nu få et indblik i årets tema. Vi vil løbende opdatere sitet med kunstnere, der vil blive at se på festivalen, samt præsentere mere info om programmet ect.

  • 10.02.:

     SPOR festivalen lancerer YouTube-kanal. Du kan genopleve tidligere festivaler og følge med i nye initativer. Kom direkte til YouTube Kanalen her