Tak for en magisk SPOR festival 2017 og på gensyn 3. - 6. maj 2018!

Nyhedsbrev 09.06.2017

img1


I dag er det godt og vel en måned siden, at den 12. SPOR festival forvandlede Aarhus til et mangfoldigt mekka af ny, eksperimenterende musik og lydkunst. Festivalens mange koncerter, performances og udstillinger infiltrerede det vante hverdagsliv, mens magi og usædvanligheder voksede frem. 


Henover syv dage, blev et entusiastisk publikum præsenteret for et exceptionelt alsidigt felt af den nyeste kompositionsmusik og lydkunst - med alt lige fra en overdimensioneret, muteret akkordion til et skrattende megafon-værk og et akustik suit. Hos SPOR festival ønsker vi at takke alle festivalgæster for at have dyrket og omfavnet diversiteten i årets program og for at have gjort SPOR 2017 til en magisk festival fuld af vidt forskellige musikalske åbenbaringer.


ET SPEKTAKULÆRT, GRØNT ÅBNINGSVÆRK

Festivalen blev åbnet mandag d. 8. maj med det opsigtsvækkende 7-dages performative værk ‘Everybody can be present’ i LYNfabrikkens udstillingsrum BOX, hvor P1 var på plettet og kunne rapportere fra dag 1 med temaet 'Real Fake: Real sleep with real hug'. 

>> Lyt til P1-indslaget her

Kunstneren bag, for ikke at sige inden i værket, Jagoda Szmytka, mødte og inviterede åbent og varmt interessede festival-publikummer såvel som tilfældige forbipasserende inden for i sit skrig-grønne hjem, der hver dag udfoldede og undersøgte en ny tematik, relateret til det moderne, medie-mættede liv. Szmytkas grønne box fungerede hele ugen som en klinisk ren green screen i stor kontrast til de mange relationer og følelser, som ‘Everybody can be present’ skabte grobund for.

>> Læs også Magasinet Fine Spinds interview med Jagoda Szmytka her













'Everybody can be present': Jagoda Szmytka inviterede den lokale kunstner John DeMix indenfor i den grønne box til en ny performance hver aften, knyttet til dagens tema. Foto: Frederikke Vang


KONCERTPROGRAM BLEV ÅBNET MED FØLELSERNE UDEN PÅ TØJET

Torsdag åbnedes så det officielle koncertprogram, og et af aftenens højdepunkter var Bent Sørensens og Tomas Espedals fælles værk ‘De fire Årstider’. Mens det norske ensemble POING gav lyd til Bent Sørensens emotionelle og raffinerede lydunivers, reciterede Bent Sørensen selv forfatter Tomas Espedals ord om fortabt kærlighed og ensomhed, taget fra hans seneste anmelderroste roman ‘Året’. Den velbesøgte koncert høstede store klapsalver, og koncerten fik da også en fornem anmeldelse i Århus Stiftstidende med hele 6 ud af 6 stjerner og flotte ord:

“Musikalsk rammer og indrammer komponisten Bent Sørensen historien med en sart tolkende og kommenterende musik, der med klare referencer til en form for svævende tonalitet sætter lydbillede på det følelsesmæssige i denne årets gang. Det er mesterligt skruet sammen i en smuk balance mellem nutidighed og historie, harmonik og melodik, følelse og forstand.” 

- Ole Straarup, Århus Stiftstidende 


>> Læs hele anmeldelsen fra Århus Stiftstidende her












Ensemblet POING og Bent Sørensen opfører 'De fire Årstider'. Foto: Frederikke Vang


>> Find al pressedækningen af SPOR festival 2017 her

Læs blandt andet det amerikanske magasin I Care if You Listen's omfattende dækning af festivalen, interview med det egyptiske elektroniske kollektiv Egyptian Females Experimental Music Session, og meget andet!


SPOR NEW MUSIC SCHOOL FOR TREDJE ÅR I TRÆK

For tredje år i træk mødtes børn og unge fra Region Midtjylland på komponistskolen SPOR New Music School og blev en del af SPOR festival. På festivalens sidste dag præsenterede eleverne sammen med Århus Sinfonietta frugterne af skolens aktiviteter og workshopdage i en flot og bevægende koncert. Nærmest i tråd med Bent Sørensens og Tomas Espedals ’De fire Årstider’, fortolkede SNMS-eleverne på violin, klaver, vaskebræt og meget andet Ligetis ‘Sechs Bagatellen’ ud fra temaet ‘de fire årstider’ - én komposition for hver årstid. 

I år blev kompositionsskolen for sidste gang afviklet med støtte fra det Europæiske Kulturbyår Aarhus 2017, og derfor arbejder SPOR nu på at sikre skolens videre eksistens, så børn og unge også de kommende år kan blive undervist i at komponere ny musik - og så vi også får ny musik på fremtidens repertoirer.

>> Læs Weekendavisens reportage om SPOR New Music School her


SPOR SER FREM MOD ET NYT STORT FESTIVAL-ÅR

I 2018 vender SPOR festival tilbage d. 3. - 6. maj, og allerede nu kan vi løfte sløret for en lille, men helt exceptionel del af programmet. SPOR glæder sig til at kunne præsentere danmarkspremieren på den gigantiske musikdramatiske installation ‘Stifters Dinge’ af en af musikdramatikkens helt store profiler - den tyske komponist Heiner Goebbels. Det prisvindende værk er en komposition for fem klaverer uden pianister, et skuespil uden skuespillere, en performance uden performere - et no-man show hvor jazz, pop og klassisk musik blandes med teatrets virkemidler, og lader visuals, tekst, radio og skulpturelle elementer smelte sammen til en bjergtagende imaginær fortælling.


BILLETSALGET STARTER TIL SEPTEMBER!













'Stifters Dinge', Artangel London P3. Foto: Heiner Goebbels


Vi glæder os til at se jer alle til næste år i dagene 3. - 6. maj 2018! Indtil da kan du følge med på vores website og sociale medier - FacebookInstagram eller Twitter - hvor vi løbende opdaterer med nyheder om programmet for SPOR festival 2018!


PÅ GENSYN I 2018!


splitter


FESTIVALTEAM


Festivaldirektører og kunstnerisk ledelse: Anna Berit Asp Christensen og Anne Marqvardsen

Producent: Rikke Frisk

Presse og kommunikation: Pernille Lyng

SPOR New Music School - Pædagogisk leder: Østen Mikal Ore

SPOR New Music School - Assistent: Simone Didrichsen Knudsen

Koordinering af frivillige: Simone Didrichsen Knudsen og Sandra Sohn

Eventkoordinator: Shayi Addean

Produktionsassistent: Maria Holst Petersen

Producent, Living Spaces: Laura Møller Henriksen, SCENATET

Produktionsassistent, Living Spaces: Victor Hempel-Mydtskov

Koordinering af frivillige, Living Spaces: Vibeke Holm

Koordinering af kor, Living Spaces: Ingrid Callesen

Kunstnerisk assistent, Jagoda Szmytka: Kirstine Skov Hansen

Teknik: Pappagallo

Grafik og design: Pulsk Ravn


splitter

splitter

Prøvestensbroen 3, 2. DK-2300 Copenhagen S
email: info@sporfestival.dk web: sporfestival.dk

facebook vimeo vimeo youtube vimeo

>Unsubscribe from the newsletter


splitter
COLLABORATORS AND SPONSORS 2017
Aarhus 2017, Aarhus Musikskole, Art Weekend Aarhus, Danish Composer’s Society, Den Kreative Skole Silkeborg, DOKK1, Exhibition space SPANIEN19C, Gaudeamus Muziekweek, Godsbanen, Malmö Academy of Music, Kulturskolen Skanderborg, Kunsthal Aarhus, littlebit GbR, LYNfabrikken, Pappagallo, Randers Musikskole, SNYK, SCENATET, TAPE, Teater Refleksion, Teater Katapult, The Royal Academy of Music Aarhus/Aalborg, The Royal Danish Academy of Music, Åbne Scene, Århus Sinfonietta, Onassis Cultural Centre Athens, Connecting Spaces Hong Kong-Zurich - Zurich University of the Arts, Aarhus 2017 Foundation, Aarhus Kommune Kulturforvaltning, Augustinus Foundation, Danish Composer’s Society’s Production Pool & Koda’s Funds for Cultural Purposes, FFUK, Goethe Institut Dänemark, Kong Christian Den Tiendes Fond, Music Norway, Nordisk Kulturfond, Norwegian Embassy in Copenhagen, SNYK, Solistforeningen, Sonning Foundation, The Danish Arts Foundation, Pro Helvetia, SNYK, Solistforeningen af 1921, Tuborg Foundation, Wilhelm Hansen Foundation, Retap, Søbogaard, Hanegal, Blockbuster, Sweet Intentions, Ration, Perto, Edition Wilhelm Hansen