Human-metronome_exhaustion-choir_01_300dpi.jpg
 
 

Louise Vind Nielsen (DK)

Menneskelig metronom (2019)

PERFORMANCE

VERDENSPREMIERE

Fire stemmebaserede menneskelige metronomer ved fireogtyve taktslag i minuttet.

»It appears that time as a universal human measure has been obliterated. Clocks and watches have been confiscated. A shield conceals the changing colour of the sky. Everyone is forced to become their own clock, teasing out a vague memory of what those mechanical measures used to feel like.«

- Jack Chuter om båndudgivelsen Louise Vind Nielsen - “Human Tape Metronome” (2018, MAGIA)

I hvile trækker et menneske gennemsnitligt vejret med en frekvens på ca. 12 gange i minuttet. Når et menneske ved udånding frembringer en tone med stemmen med en frekvens på 24 taktslag i minuttet, er det altså dobbelt så hurtigt som et gennemsnitligt menneskes åndedræt i afslappet tilstand.

Fire personer optræder i denne performance som stemmebaserede metronomer. De følger deres egen fornemmelse for 24 bpm og er ikke synkroniserede eller kalibrerede. De kan ikke lade være.
De bliver ved, og de fortsætter, selvom det gør ondt.

Centralt for værket er menneskets fornemmelse for tid og egen-tid i en verden, hvor det føles som om tempoet konstant accelererer, og store dele af samfundet bevæger sig på udmattelsens rand.

“Menneskelig metronom” er lydligt relativt minimalistisk og grundet de asynkrone takter, der opstår, vil det lyttende publikum muligvis komme til at tænke på elektronisk avantgarde-musik såsom Steve Reich tape-loops, Caterina Barbieris modulare syntheziser-mønstre, der fortsætter ud i det uendelige, eller polyfonisk stemmebaseret musik baseret på gentagende mønstre, som hos pygmæ-stammernes traditionelle musik.

“Menneskelig metronom” er en del af Louise Vind Nielsens lydlige performative værker, hvor hun lader mennesker overtage maskinernes rolle og kropsliggøre musikalske instrumenter. Senest i performancen “Human Amplifier”, hvor hendes livemusik udelukkende forstærkes gennem menneskelige højtalere.

 
 
 

INFORMATION:

Venue: KH7artspace, Sydhavnsgade 7, 8000 Aarhus C
10. maj kl. 16:00
Varighed: 35 minutter

BILLETTER:

Billetpris: (Standard) 130 kroner, (Unge under 30 år) 80 kroner.
Husk, at du får 25 % rabat, hvis du køber tre eller flere billetter til SPOR festival.

Louise_and-the-wulf.jpg

Credits

Koncept og komposition:
Louise Vind Nielsen

Performere: Cilla Leitao, Golshid Rokhzan, Esben Staugaard og Prefix Suffix