UP CLOSE AND PERSONAL press photo 3 - credit Jakob Berger.jpg
 
 

KAJ DUNCAN David/TROELS PRIMDAHL (DK)

Up Close and Personal (2018)

En centrifugal operettesolo med Daniel Gloger

OPERA / PERFORMANCE

DANMARKSPREMIERE

»Det er en stor fornøjelse for mig at få lov til at vise Dem
et glimt af mit liv, bag gardinet, kan man sige.«

- Daniel Gloger

I denne hurtigt accelererende musikalske forestilling, bliver publikum inviteret ind i et chikt atelier, som tilhører sanger, performer og liebhaver Daniel Gloger, til en intim aften bag scenen. Med velkomstdrink i hånden møder vi en selvsikker og succesfuld mand, som tydeligvis lever et behageligt liv med stil.

Situationen går fra at være rar og behagelig, til stille og roligt at fragmentere, og det bliver tydeligt, at alt ikke er, som det umiddelbart ser ud. Fortællingen begynder af krydsklippe mellem forskellige øjeblikke i løbet af Daniel Glogers dag; fra hverdagens huslige pligter til uhyggelig dialog med en smart højttaler; fra personlige anekdoter om livet som operasanger til rablende prædikener om solfeggiotoner og deres forhold til den musiske/matematiske matrix for skabelsen.

Det bliver tydeligt, at noget styrer vores vært udefra. Er presset blevet for meget for ham? Er vi vidner til et menneske, der er ved at ryge ud over kanten? Kan han holde sig cool midt i de øgede ydre krav og pres og blive klar til sin næste store entré på scenen?

Han veksler stadigt hurtigere mellem øjeblikke af intimitet, komik, ironi, ensomhed, ærlighed, forfængelighed, forvirring og ekstase, og Glogers mange facetter bliver afsløret - hvad end han kan lide det eller ej. Og vi møder selve manden, bag gardinet, som man siger. Helt tæt på. For er den frie vilje egentlig en illusion? Bestemmer vi, når det kommer til stykket, faktisk over vores egne tanker og beslutninger, eller er vi uløseligt bundet til omstændigheder, der er ude over vores kontrol?

 
 
 

INFORMATION:

Lynfabrikken, Vestergade 49, 8000 Aarhus C
9. & 10. maj kl. 21:30
Varighed: Ca. 75 minutter

BILLETTER:

Billetpris: (Standard) 130 kroner, (Unge under 30 år) 80 kroner.
Husk, at du får 25 % rabat, hvis du køber tre eller flere billetter til SPOR festival.

UP CLOSE AND PERSONAL press photo 4 - credit Jakob Berger.jpg

Credits

Koncept, musik, tekst, iscenesættelse: Kaj Duncan David & Troels Primdahl
Performer og medskaber: Daniel Gloger
Teknisk instruktør: Michael Kunitsch
Modedesign: Radu Baias

En co-production med:
Münchener Biennale
Musik der Jahrhunderte

Særlig tak til:
Penelope Wehrli, Bernadette Sonnenbichler

Støttet af Kulturstiftung der Bundes, Goethe-Institut Dänemark, Aarhus Kommunes Musikpulje og Statens Kunstfond