IMG_0925-1024x768.jpg

 SPOR New Music School 

- samtidsmusik og lydkunst for børn og unge

SPOR New Music School (SNMS) er en kompositionsskole for børn og unge i alderen 11-15 år.

Omdrejningspunktet for SPOR New Music School er en række intense workshopdage, hvor børn og unge fra Region Midtjyllands musikskoler komponerer nye værker til opførelse på SPOR festival og møder det professionelle musikliv, der er omkring SPOR festival. 

Hvad sker i 2019? 

SPOR New Music School fandt sted gennem foråret 2019.
Det hele kulminerede den 9.-11. maj 2019, og forløbet afsluttedes lørdag den 11. maj hvor eleverne præsenterede deres spritnye kompositioner på SPOR festival. 

Hvad sker de kommende år? 

Næste udgave af SPOR New Music School finder sted i foråret 2020.

Hvorfor SPOR New Music School? 

SPOR ønsker at inspirere børn og unge til at være nysgerrige, til at skabe, lytte til og opføre ny og eksperimenterende musik og lydkunst. Vi mener at det er vigtigt at sætte gang i den skabende proces som et supplement til det at spille et instrument, så kreativitet og musikalitet kan gå hånd i hånd. 

På SNMS arbejder man ikke alene, men i grupper. Hver gruppe har en kompositions-studerende som mentor og en professionel musiker som vejleder. De sørger sammen med SNMS’ pædagogiske leder, Østen Mikal Ore, for fremdrift, opbakning og kreative benspænd i rette doser.

Dokumentation

Find film om SPOR New Music School 2017, 2016 og 2015  her.

Jeg vil gerne være en del af SNMS!

Hvis du er musikskoleelev, skal du tilmelde dig gennem din lokale musikskole.

Hvis du er potentiel partner, interesseret musikskole eller ønsker mere information om SNMS, er du velkommen til at kontakte festivalledelsen eller den pædagogiske leder.

SPOR New Music School, Pædagogisk leder:

Østen Mikal Ore
ore.lookout[a]outlook.dk

SPOR New Music School, assistent:

Ingrid Callesen
ingrid[a]sporfestival.dk