Artister : Lisa Streich, Mads Emil Dreyer & Yarn/Wire
[ koncert ]
Tidspunkt : Fri • 19:30 - 20:30 (60 min)
Lokation : Åbne Scene
Den anerkendte amerikanske kvartet Yarn/Wire slår tonen an for både danske Mads Emil Dreyer og svenske Lisa Streich.
Info om værkerne
-
En refleksion over kærligheden til orkestret og dets mulige forgængelighed. Kan man realisere orkestrets muligheder med kun fire musikere og otte motorer?
—
Orchestra of Black Butterflies er Lisa Streichs refleksion over kærligheden til orkestret og dets mulige forgængelighed. Værket anvender en opstilling af fire musikere, som forsøger at fremstille det orkestrale apparat. De to klaverer er stemt en kvarttone fra hinanden og er begge motoriserede. I de to klaverer er der både blæse- og strygeinstrumenter til rådighed.
Blæseinstrumenterne spiller deres tangenter på normal vis, mens strygeinstrumenterne spiller gennem papirstrimler, der er fastgjort til motorer. Derudover indgår orkesterslagtøj – pauker, triangel og bækkener.
Slagtøjet skiftes til at bruge den faderboks, som styrer motorerne i klavererne. Dermed er de nogle gange solister med orkesterslagtøj – og andre gange medrepetitører ved faderboksen.
På den ene side søger værket at illustrere spektrale akkorder med blot fire musikere, og på den anden side at forfølge noget utopisk: Kan man realisere orkestrets muligheder med kun fire musikere og otte motorer?
Værket afspejler Streichs interesse for ufuldkommenheden i den velkendte skønhed – og for forstærkningen af udtryk gennem spektrale ændringer i intonation.
-
Et stille, næsten ritualistisk værk i fem korte satser, fremført på små lyreharper med og uden e-bows, en spilledåse og et udvalg af bordslagtøjsinstrumenter.
—
The Letting Go er et stille, næsten ritualistisk værk skrevet af Mads Emil Dreyer til den amerikanske kvartet Yarn/Wire. Det består af fem korte satser, og den samlede varighed er omkring 15 minutter. Musikerne spiller på små lyreharper med og uden e-bows, en spilledåse og et udvalg af bordslagtøjsinstrumenter.
Værket er inspireret af at finde nye instrumenter og etablere dialoger mellem dem. De klanglige muligheder, der opstår gennem denne proces, og feedbackmekanismen mellem abstrakte idéer om lyd – og nysgerrigheden i den konkrete musikskaben – er det, der driver inspirationen.
Titlen henviser til handlingen at acceptere den situation, man befinder sig i. I en bibelsk forstand kunne det betyde at overgive sig til Guds vilje. Værket er dog ikke et religiøst værk. Det er heller ikke direkte selvbiografisk, selv om det blev skrevet i en periode, hvor Dreyer tænkte meget over, hvordan man kan forholde sig til spændingen mellem sine idealer og den virkelighed, man faktisk står i. Værket er bestilt af SPOR Festival.
-
Web : www.lisastreich.se
Lisa Streich (1985) er en svensk komponist, som arbejder med motoriserede instrumenter, hun selv konstruerer. Hun er fascineret af lydens desubjektivering, som for hende bliver universel og dermed taler om og for alle.
Hun interesserer sig også for de inkongruente kontraster, der kan opstå på både visuelt og auditivt plan samtidig. Ligeledes forfølger hun en stærk interesse for uperfekte, velkendte akkorder fra indspilninger, som hun bevidst skiller ad og væver – undertiden med 40 stemmer – gennem en orkestersats.
Streich har modtaget bestillinger fra Lucerne Festival, Berliner Philharmoniker, Kölner Philharmonie, Swedish Radio Choir, Gothenburg Symphony Orchestra, Ensemble intercontemporain, Staatstheater Hannover, Munich Chamber Orchestra og Shizuoka Concert Hall.
Hendes musik er blevet opført af blandt andre NDR Elbphilharmonie Orchestra, Deutsches Symphonie-Orchester Berlin, Swedish Radio Orchestra, Norrköping Symphony Orchestra og Malmö Symphony Orchestra i forbindelse med 250-året for Kungliga Musikaliska Akademien med en bestilling på en Concerto Grosso, Quatuor Diotima, ensemble recherche, Eric Ericson Kammerchor, Nouvel Ensemble Moderne Montréal, Ensemble Musikfabrik og mange andre. Foredrag om hendes musik har været afholdt på Royal College of Music i Stockholm, Columbia University i New York, Sibelius Academy i Helsinki og på CRR de Paris.
-
Web : www.madsemildreyer.com
Musikken, som den københavnskfødte Mads Emil Dreyer (1986) skaber, eksisterer lige så meget i sine egne former som i lytterens individuelle respons på dem, som var de glitrende skulpturer. Hans musik skaber bevidste baglande, hvor detaljerede, fokuserede lyde kan iagttages – som et kunstværk, der udfolder sig i tid.
Hans alsidighed og fleksibilitet har gjort ham til en favorit på Københavns scene for ny musik og langt derudover. Dreyer interesserer sig lige så meget for knapper og elektronik som for violiner og fløjter, og i sin musik lader han ofte elektroakustiske og akustiske elementer indgå i dialog med hinanden.
Hans værker bruger elektronik til at sløre tonale harmonier, efterligne akustiske klange eller lægge en tåge over stramt organiserede instrumentale bevægelser. Nogle gange bruges elektronikken til at balancere musikken med det visuelle, så lyd og billede fremstår som to sider af den samme proces. Lethed og klarhed, skønhed og poesi præger Dreyers værker.
En af hans karakteristiske metoder er at arbejde med minimale temaer, som nænsomt gentages eller langsomt forvandles. Strålende udforskninger af klangfarve kan fungere som et modspil til en enkel, diatonisk harmonisk proces. Formfuldendte sange eller vuggeviser kan strækkes ud over dyb elektroakustisk pulseren eller lange droner.
Dreyers musik er i medierne blevet fremhævet for sin menneskelighed, skønhed, tekniske disciplin og æstetiske fokus.
Han har skrevet værker for blandt andre Danish National Symphony Orchestra, JACK Quartet, Ensemble Recherche, Ensemble Adapter, Athelas Sinfonietta, Neue Vocalsolisten, Scenatet og Curious Chamber Players og er stiftende medlem og huskomponist i samtidsmusikgruppen NEKO3.
-
Web : www.yarnwire.org
Yarn/Wire er en slagtøjs- og klaverkvartet med base i New York City bestående af Russell Greenberg og Dustin Donahue på slagtøj samt Laura Barger og Julia Den Boer på klaver. Sammen skaber de intens og eventyrlysten ny musik i krydsfeltet mellem koncerttradition og soniske eksperimenter.
Siden den blev dannet i 2005 er ensemblet blevet en fast del af nogle af verdens mest fremtrædende koncertsale og musikfestivaler og har optrådt på scener og ved begivenheder som Lincoln Center, Library of Congress, Big Ears Festival, Donaueschinger Musiktage, Rainy Days, Wien Moderne og Time Spans.
Gennem mere end 200 bestillingsværker har Yarn/Wire opført værker for komponister som Annea Lockwood, Enno Poppe, Michael Gordon, George Lewis, Sufjan Stevens, Sarah Hennies, Tyshawn Sorey, Peter Evans, Alex Mincek, Craig Taborn, Tyondai Braxton og Kate Soper – blandt mange andre. Ensemblets løbende bestillingsserie, Yarn/Wire Currents, fungerer som en platform for dristige nye værker i samarbejde med Brooklyn-baserede institutioner som Roulette, Blank Forms og ISSUE Project Room.
Siden 2014 har Yarn/Wire også været vært for den årlige Yarn/Wire International Institute and Festival, som samler fremspirende komponister og performere fra hele verden for at udforske nye muligheder inden for samtidsmusik. Ensemblet er desuden en stærk fortaler for musikundervisning og har afholdt workshops, masterclasses og residencies ved institutioner verden over – herunder Harvard, Princeton, UC Berkeley, Columbia i USA og Bern Academy of the Arts i Schweiz.